Ømands har i årevis været leverandør af noget af landets bedste bacon - alt fra konventionel gris til vildsvin. Enormt smagfuldt, lækkert og et af de tidspunkter, hvor man har svært ved at gå tilbage til kølediskens slatne strimler igen.
Det er vanedannende - og til jer, der endnu ikke har haft fornøjelsen af at smage Ømands Bacon, kan I nu sætte kryds i kalenderen til årets Bacon-begivenhed.
D. 16. november som en slags pre-julefrokost inviterer Ømands til en legendarisk langbordsmiddag, hvor bacon og øl er i fokus.
De har nemlig allieret sig med Oelelsker, en lokal øl-pusher med øl-abonnement, der hver måned udvælger de lækreste bryg fra nær og fjern.
En lidt over 6-timers tour de force i Ømands helligste bacon-gemakker, hvor man fra 16.30 til midnat vil få præsenteret hele 24 specialøl til middagen.
Og maden? såmænd bare 14 baconretter skræddersyet til begivenheden af Allan ham selv fra Ømands.
Nå ja - skulle du blive mere tørstig, kommer Ebeltoft Gårdbryggeri og serverer fri fadøl hele aftenen.
Skal du have en billet? Så skal du være hurtig - der er kun 24 pladser. Tjek det ud lige her.
Herunder kan du se menuen for aftenen:
Årets bacon-middagSkumfidus med karamelbacon
Baconista som slider
Tatar à la Cold Hand Winery med sprød bacon
Philly Cheese Steak med hårdt modnet bacon
Hot Dog Special med blødstegt bacon
Svampecreme med rosmarinbacon
Jomfruhummer og bisque med pebermixbacon
Gedeost med vildsvinebacon modnet på ben
Røget cheddar med canadian bacon
Luftige oksekugler med fennikelbacon
Luftige kyllingekugler med timutbacon
Karamelliseret gulerod med bacontern
Luftige pandekager med appelsinbacon
2024-08-12T12:41:22Z dg43tfdfdgfd