BRAND I LEJLIGHED: 18 BEBOERE EVAKUERET FRA BEBOELSESEJENDOM

Beboerne i en ejendom i Høje Taastrup blev tidligt søndag morgen vækket af brandvæsenet. 

Ild i en lejlighed i boligområdet Murskeen på den københavnske vestegn betød, at alle beboerne i en opgang måtte tidligt ud af fjerene. 

»Fire minutter over syv bliver vi kaldt ud til en brand i en lejlighed på anden sal. Alle blev evakueret, og ingen er kommet til skade.«

Det fortæller vagtchef ved Vestegnens Politi, David Borgersen til B.T. søndag morgen.

Han tilføjer, at det ikke var nogen hjemme i den lejlighed, hvor branden brød ud. 

Politiet er dog i kontakt med den pågældende. 

Heldigvis blev ilden slukket, før branden bredte sig til andre lejligheder. 

For en sikkerheds skyld blev alle 18 beboere på tre etager dog evakueret.

2025-03-16T06:56:14Z