EKSPERT SER TRUMP-TEGN I EUROPA: 'MANGE VæLGERE ER TRæTTE'

Det er sket i Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Polen, Italien, Holland og en række andre europæiske lande.

Der er tale om en bevægelse ikke bare mod højre, men mod det yderste højre, når det kommer til politik. Hvad er det, der sker?

Kort inden, den nye tyske kansler, Friedrich Merz, indtog den prestigefyldte post, gjorde han noget, der chokerede Tyskland.

Han brød en længestående usagt aftale – i folkemunde kaldet 'brandmuren' – i det store europæiske land, da han indgik i en aftale om indvandring med højrefløjspartiet Alternativ für Deutschland (AfD).

Aftalen, der siden endte med at blive nedstemt i det tyske parlament, da enkelte medlemmer af Merz' eget parti gik imod CDU/CSUs linje, blev et første skridt i en ny retning.

Ikke bare for Merz, men for hele Tyskland.

Den er et billede på noget, der i disse år finder sted i store dele af Europa.

I land efter land på det europæiske kontinent er personer og partier fra den yderste højrefløj blevet mere stuerene og kommet tættere og tættere på magten.

I en række lande er de der allerede.

I Ungarn har højrefløjsnationalisten Viktor Orban længe siddet på magten. Det samme har den tidligere ungdomsfascist Giorgia Meloni været i Italien siden 2022. 

I Slovakiet blev højrefløjskandidaten Robert Fico stemt til magten i spidsen for sit Smer-parti i 2023, og sidste år indgik den kendte islamkritiker Geert Wilders' Frihedsparti i regering i Holland.

Til den britiske avis The Guardian har associate professor ved University of Oxford Tarik Abou-Chadi udtalt:

»Det hele begynder med, at det radikale højre bliver mere succesfulde, vinder flere sæder, går i regering i flere lande.«

Det indleder ifølge eksperten en politisk sneboldeffekt, hvor bolden ruller videre mod højre.

»De midtersøgende partier rykker så til højre på indvandring. En strategi for at vinde vælgerne tilbage. Så man føjer dem. Men det virker ikke – det bringer ikke vælgerne tilbage,« siger Tarik Abou-Chadi.

Tendensen er også en, som Marlene Wind, professor ved Københavns Universitet, har set.

»Mange vælgere i Europa er trætte af ikke at blive set i de traditionelle partier. Der er noget Trumpisme over det, hvor man også siger fra over for venstrefløjens kønspolitik, lgbt og den hvide mand tager et opgør med de ting, der er woke,« siger hun.

I Danmark har man længe været vidne til en bevægelse mod højre. Men i det danske tilfælde har en hård politik på indvandring hjulpet Mette Frederiksen og Socialdemokratiet til magten i en årrække.

Andre steder, hvor de mere traditionelle partier på midten ikke er rykket mod højre på immigrationspolitk, er det nærmere tilfælde eller skarpe politiske kalkuler, der har holdt de yderste højrefløjspartier fra magten.

Det så vi et eksempel på tidligere på året i Østrig, hvor flere midterpartier indgik  en koalition, som holdt højrefløjspartiet Frihedspartiet fra magten, efter de ellers havde opnået at blive det største parti i alpelandet.

Sidste år var det kun ved en smart finte, at Marine Le Pens National Samling ikke kom til magten ved det franske valg.

Ifølge Marlene Wind skyldes skiftet mod højre flere ting:

»Vælgerne er blevet mere troløse. I lande som Polen er befolkningen blevet mere velstående over de seneste år, så det handler ikke i lige så høj grad om økonomi mere,« siger Marlene Wind.

»I stedet lader mange vælgere sig inspirere af det, de ser på sociale medier som TikTok. Og netop der har mange populistiske partier bare været bedre end de gamle, traditionelle,« siger hun.

Over sommeren sætter B.T. fokus på den europæiske højredrejning politisk. I næste afsnit kan man læse om en voldsom krise blandt en række tidligere store partier.

2025-07-06T17:42:11Z