Den svenske aktivist Greta Thunberg er rejst fra Israel og er nu på vej til Sverige.
Det oplyser en talsmand for den israelske menneskeretsorganisation Adalah ifølge det svenske nyhedsbureau TT.
- Hun er allerede rejst, siger talsmand Moatasem Zedan.
Thunberg blev sammen med 11 andre aktivister stoppet af israelsk militær natten til mandag, da de om bord på båden "Madleen" forsøgte at sejle til Gazastriben med nødhjælp.
Sent mandag aften ankom den 22-årige svenske aktivist til den israelske havneby Ashdod, hvorpå de blev bragt til Ben Gurion-lufthavnen i Tel Aviv, hvor de ventede på at blive udvist.
/ritzau/
]]> 2025-06-10T06:40:07Z