HUNDREDEVIS AF REJSENDE STRANDET - MANGE FLERE PåVIRKET: FORBINDELSE MELLEM TYSKLAND OG DANMARK BRUDT NED

På en af årets helt store rejsedage var en vigtig togforbindelse ude af drift. 

Det var nemlig togforbindelsen mellem Tyskland og Danmark, som fra Deutsche Bahn meldtes at være afbrudt søndag . Det skyldtes problemer med en køreledning, men nu kører togene igen, skriver Ritzau, at DSB oplyser.

Der har ellers søndagen igennem været store problemer. Hundredvis af mennesker strandede således på Padborg Station søndag, skriver TV Syd.

»Vi har fået at vide af Deutsche Bahn, at vi skal vende alle tog til Tyskland i Padborg i dag,« fortalte DSBs pressevagt til mediet.

Det er i byen Rendsborg, der ligger mellem Flensborg og Hamborg, der var problemer med en ledning.

De rejsende var overladt til at tage busser eller taxaer for at kunne komme videre på deres ruter.

Lørdag var der ligeledes problemer med togforbindelserne i den sydlige del af Danmark, da en fatal ulykke fandt sted på en ensporet strækning.

Således koliderede et tog på vej fra København til Sønderborg med en varebil med trailer ved en jernbaneoverskæring ved byen Kliplev.

Det voldsomme sammenstød fik toget til at hoppe, og en 24-årig mand gik på tragisk vis bort som resultat af den voldsomme kollision, hvilket du kan læse mere om her.

2025-07-06T13:57:12Z