PøLSEHORN
Pølsehornet er en simpel spise, men er ikke altid lige nem at få til at sidde i skabet. For alt i verden må de ikke blive tørre, med mindre man nyder at drukne sit bagværk i en syndflod at ketchup!
Jeg har bagt pølsehorn i mange år og min bedste opskrift finder du herunder - den er nem, overskuelig og så giver den brødet i pølsehornene en lækker, luftig og svampet konsistens.
Helt uimodståelige!
Pølsehorn
Den bedste opskrift!
6 portioner 1 time, 30 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 1 time
Tilberedning: 20 minutter
Ca. 500 kcal pr. portion Ingredienser
- 25 gram gær
- 2 stk æg(1 til dejen, 1 til pensling)
- 150 ml mælk
- 50 gram smør
- 1 spsk. olivenolie
- 8 stk pølser
- 200 gram hvedemel
- 100 gram groft rugmel
- 1 tsk salt
- ½ dl sesamfrø, kan undlades
Fremgangsmåde
- Lun mælken i en tykbundet gryde og smelt smørret i den lune mælk.
- Når mælken er fingervarm, opløses gæren og saltet heri.
- Tilsæt et æg (det andet er til pensling til sidst), olivenolie og hvedemelet - rør grundigt rundt. Tilsæt herefter rugmel, indtil du har en sammenhængende dej. Den skal stadig være luftig og lidt klistret.
- Lad dejen hæve i ca. 60 minutter.
- Drys mel ud på bordpladen og skrab dejen ud. Vend den sammen et par gange, og rul herefter dejen ud til en stor cirkel.
- Skær pølserne i 2 eller 3 dele, og læg dem langs kanten af cirklen. På den måde kan du se, hvor mange pølsehorn, du får.
- Skær et diagonalt snit ved siden af hver pølse, så du får små trekanter. Her ruller du dejen fra kanten og indad, så pølsen bliver lukket inde i dejen.
- Lad dem hæve i 20 minutter.
- Pensl med det sidste æg og drys eventuelt med sesamfrø.
- Bag dem i en forvarmet ovn på 200 grader i 16-18 minutter, indtil de er gyldne.
2024-08-07T22:35:01Z dg43tfdfdgfd