Efter en vellykket ukrainsk specialoperation med kodenavnet Spindelvæv er Rusland begyndt at konstruere massive beskyttelsesskjul til sine bombefly på en række luftbaser – både på den besatte Krim-halvø og i det indre Rusland.
Læs også
Spanske pansrede køretøjer ruller ind i Ukraine – Liut Brigaden styrkes markant
Israel bryder tavsheden: Sender Patriot-missiler til Ukraine
Nye satellitbilleder bekræfter en intensiv byggeaktivitet i blandt andet Kirowsk, Sewastopol, Hwardijśke og Saki. Skjulenes formål er enkelt: at beskytte luftvåbnets tungeste enheder mod ukrainske drone- og missilangreb.
Operation Spindelvæv, orkestreret af SBU, den ukrainske sikkerhedstjeneste, ramte fire russiske baser – Belaja, Diacilewo, Olenia og Iwanowo.
Resultatet var ifølge vestlige kilder dramatisk: op mod 40 russiske fly blev skadet, og 10 til 13 af dem menes at være totalt ødelagt. Blandt målene var strategiske bombefly som Tu-95 og Tu-22M3. Ifølge den tyske general Christian Freuding blev “10 procent af flåden af bombefly med lang rækkevidde beskadiget under angrebet”.
Det er netop truslen mod denne type fly, der nu får Rusland til at handle hurtigt og beslutsomt.
Nye skjul bliver rejst – og de gælder ikke kun Krim. OSINT-analytikere rapporterer lignende byggeaktiviteter i baser som Engels, Jejsk, Achtobinsk og Millerowo.
Et af de mest markante eksempler er flytningen af et Tu-160 bombefly til den afsidesliggende base i Anadyr i det fjerne Østen, blot 660 kilometer fra USA’s grænse.
Ukrainsk snilde spillede en hovedrolle i operationen. Præsident Volodymyr Zelenskyj har fortalt, hvordan droner blev transporteret i mobile træhytter lastet på lastbiler, hvis chauffører intet vidste om ladningens sande formål.
Dronerne blev derefter fjernaktiveret og sendt mod deres mål. SBU brugte udelukkende ukrainskproducerede droner i aktionen, hvilket understreger landets stigende teknologiske kunnen.
Som konsekvens har Rusland intensiveret kontrol af lastbiler
Ruslands svar er byggeri: hangarer i beton og metal, brandsikre gardiner og camouflage. Tidligere taktikker som bildæk på flykroppen og maling af silhuetter på asfalt bliver nu suppleret med fysiske konstruktioner, der kan modstå eksplosioner.
Hvorvidt disse tiltag reelt vil beskytte mod kommende angreb, er usikkert. Men én ting er sikker: dronekrigen har flyttet sig fra improviserede taktikker til en ny fase, hvor selv supermagter må bygge sig ud af sårbarhed. Det militære landskab i Rusland – og på Krim – er under forandring, og ordet ilddåb får en helt ny betydning i denne konflikt.
Læs også
Finland vil fordoble forsvarsbudgettet – sigter mod 5 % af BNP
Kampfly på kollisionskurs: Portugals regering og militær i åben uenighed
Når droner redder liv: K-2 Regimentet skriver ny krigshistorie
2025-06-10T08:04:09Z