Der er noget helt ekstraordinært i gang i kulissen, når både statsministeren, udenrigsministeren og flere af landets topfolk i diplomati og forsvar bruger ord som uacceptabelt, totalt grænseoverskridende og rov.
Wall Street Journal har afsløret, at USA ifølge anonyme kilder planlægger at øge sin efterretningsovervågning af Grønland. Og det har udløst et politisk chok i både Danmark og Grønland. Det skriver TV 2.
Mette Frederiksen kalder meldingerne "rygter i en international avis", men understreger: "Selvfølgelig kan man ikke spionere mod en allieret." Hun mødte fredag pressen i Oslo og bekræfter, at udenrigsministeren allerede har været i kontakt med amerikanske embedsmænd.
Læs også
Oksekødspriserne stikker helt af: Nu svarer Danish Crown igen
De bliver fordelt gratis til skraldespandene: Nu har kæmpe misbrug vakt alarm
Hverken gang eller børnepasning: Her er den bedste hobby for pensionister over 65 år
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen går skridtet videre og siger: "Vi kan ikke tolerere, hvis man begynder at spionere mod hinanden." Han bekræfter, at der har været samtale mellem Danmark, Grønland og den amerikanske chargé d’affaires, hvor kongerigets position blev gjort "meget klar".
Fra Grønland er reaktionen også tydelig. Siumuts formand Erik Jensen siger: "Det er ikke trygt, hvis vi bliver overvåget udefra – specielt ikke fra en allieret." Partiet ønsker ikke at lukke det amerikanske konsulat i Nuuk, men kræver respekt og tydelighed.
Samtidig advarer tidligere efterretningsofficer Jacob Kaarsbo: "Det her handler ikke kun om spionage. Det handler om påvirkningsoperationer mod det grønlandske samfund." Han siger, at hvis udviklingen ikke bremses, kan vi "ende med amerikanske militærstyrker i Nuuks gader".
Flere politikere, bl.a. Martin Lidegaard og Helle Bonnesen, rejser nu tvivl om, hvorvidt Danmark i fremtiden bør dele lige så meget information med USA som hidtil.
Læs også
Titanic vender tilbage: Nye chokerende detaljer afsløret
Det er vigtigt: 10 ting du burde have i din bil
Han var den sidste over målstregen til Copenhagen Marathon: Nu deler han vigtigt råd
2025-05-09T11:29:12Z