FANTA-BAKKELSER

Fastelavnsbollen kan godt fortsætte sin æresrunde ind i påsken - i hvert fald hvis du spørger Fanta.

De har lavet en sjov, innovativ twist på en klassiker, som egner sig godt til påskefrokosten.

De har nemlig lanceret Fanta-bakkelser - i al sin enkelthed en klassisk cremebolle, hvor vandet er skiftet ud med Fanta.

Det giver en anderledes og forfriskende smag - som passer godt sammen med deres fyld bestående af dulce de leche, fløde og økologisk appelsin.

Orange påskefarver over hele linjen - prøv kræfter med opskriften herunder:

Fanta-bakkelser

Fanta-inspirerede vandbakkelser!

4 portioner

30 minutter

Forberedelse: 0 minutter

Ventetid: 0 minutter

Tilberedning: 30 minutter

Ca. 750 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 75 gram smør
  • 1½ dl fanta orange regular
  • 115 gram hvedemel
  • 3 stk æg
  • ½ l piskefløde
  • 200 gram dulce du leche
  • 1 stk appelsin, økologisk
  • ½ l fanta orange regular
  • 1 dl sukker
  • 100 gram orange chokolade

Fremgangsmåde

  1. 1. Forvarm din ovn til 200° C ved almindelig ovnindstilling (over/under varme).
  2. 2. Reducer 0,5 liter Fanta Orange Reg. og 1 dl sukker til sirup i en gryde, og lad den køle af, før den kommer i en sprøjtepose.
  3. 3. Varm 1,5 dl Fanta Orange Reg. og 75 g smør op i en gryde, indtil smørret er smeltet. Tilsæt herefter 115 g mel og pisk, indtil dejen er fast og slipper grydens sider. Fjern gryden fra varmen og lad den køle af i 10-15 minutter, til den er håndvarm.
  4. 4. Pisk 1 æg i dejen ad gangen. Dejen skal være glat og fast, når alle æg er indarbejdet.
  5. 5. Form Fanta-bakkelserne med en teske til de ligner små æg, og fordel dem på en bageplade med ca. 5 cm mellemrum. Da dejen er klistret, kan det være en god idé at dyppe teskeen i lidt Fanta for lettere at kunne arbejde med dejen. Bag dem i 20-25 minutter, indtil de er gyldne og sprøde.
  6. 6. Smelt orange chokolade over vandbad og fyld den i en sprøjtepose.
  7. 7. Pisk 0,5 liter fløde stift og tilsæt derefter 200 g dulce de leche og fintrevet appelsinskal. Pisk igen, indtil det er en ensartet masse.
  8. 8. Del Fanta-bakkelserne og fyld dem. Pynt derefter med sirup og chokolade.

2024-03-26T11:55:26Z dg43tfdfdgfd