HJEMMEBAGTE EMPANADAS

Hvis du leder efter klassisk opskrift på empandas til både den hurtige sult, aftensmaden og madpakken - så kig med herunder!

Den klassiske snack, empanada, er velset herhjemme i Danmark og findes i mange forskellige versioner i alt fra Colombia til Portugal - og man kan da heller ikke andet end at være fan af et brød med fyld?

Den minder lidt om en pirog, og selvom flere variationer af empanada bruger butterdej, så er der alligevel noget lækkert om en blød, sprød gærdej i stedet for.

Herunder får du min grundopskrift på en god, nem og hverdagsvenlig dej til empanadas og et bud på klassisk fyld, som er også er børnevenligt.

Fyldet kan du frit freestyle ud fra, hvis du eventuelt har nogle rester eller lignende liggende i køleskabet - der findes også mange versioner med eksempelvis bønner, eller måske med kylling i stedet for. 

Perfekte til madpakken eller den hurtige måltid i en travl hverdag - de tager kun ca. 1 time at producere - 30 minutters hævning, 10 minutters til beredning af fyld, 5-10 minutter at samle og 16-18 minutter at bage!

Fang opskriften herunder:

Empanadas

Nemme, lækre snacks!

10 portioner

1 time, 3 minutter

Forberedelse: 15 minutter

Ventetid: 30 minutter

Tilberedning: 18 minutter

Ca. 400 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 250 gram hvedemel
  • 50 gram fuldkornshvedemel (groft rugmel, fuldkornshvedemel, grahamsmel, etc.)
  • 15 gram gær
  • 2 dl vand
  • 300 gram hakket oksekød
  • 1 stk løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 tsk spidskommen, stødt
  • 1 spsk. paprika
  • 200 gram kartofler
  • 2 tsk salt + peber
  • 1 håndfuld spidskål, fintsnittet
  • 1 stk æg, til pensling
  • 1 dl grøntsagsbouillon, kan undlades
  • ½ tsk cayennepeber, kan undlades
  • 1 dl ærter (friske eller frosne)

Fremgangsmåde

  1. Opløs gær i vandet og tilsæt først hvedemelet - ælt det i 1 minuts tid og tilsæt så fuldkornsmelet og 1 tsk. salt. Lad det ælte i 4-5 minutter.
  2. Skrab dejen ud på et meldrysset bord og ælt den i hånden - ælt den løbende med lidt mel, indtil den ikke klistrer mere. Lad den hvile på køkkenbordet under et fugtigt viskestykke i 1 time.
  3. Mens dejen hæver, skrælles kartoflerne, skæres i små stykker og koges, indtil de er møre. Lad dem køle af.
  4. Herefter hakker du løg og hvidløg fint. Varm en pande op med lidt olie og svits løgene - tilsæt oksekødet og brun det af.
  5. Tilsæt krydderierne sammen med 1 tsk. salt og 1 tsk. friskkværnet peber - når kødet er brunet af og har simret i 7-8 minutter, kan bouillon eventuelt tilsættes og simre med i nogle minutter. Til sidst tilsættes den fintsnittede spidskål samt ærter og de kogte kartofler og fyldet sættes til afkøling.
  6. Forvarm ovnen til 200 grader varmluft. Når dejen har hævet, deles den i 10 portioner. Hver portion rulles ud til en tynd cirkel med en diameter på ca. 15 centimeter.
  7. Læg fyldet på den ene halvdel af cirklen, så der kun lige er en halv centimeters kant uden fyld - herefter foldes den ene side over fyldet og klemmes sammen ved enderne med en gaffel.
  8. Læg dem på en bageplade med bagepapir og pensl dem grundigt med et sammenpisket æg. Bag dem i ovnen i ca. 16-18 minutter, indtil de er gyldne og sprøde i overfladen.

2024-01-27T23:32:52Z dg43tfdfdgfd