MINI-FOCCACIA
Mangler du en opskrift på lækre foccacia, som er til hurtige, nemme og klar til madpakken, den lille sult eller den sene arbejdsdag?
Look no further!
Med afsæt i en kombination af tankegangen fra pizzadej og foccacia har jeg lavet en lille, hurtig opskrift, som giver svampede brød.
Har du en surdej stående? Så smid et par skefulde med i blandingen - det giver god smag og lidt mere hæveevne!
Tip til fyldet kan du se i opskriftsmodulet - her bruger jeg bl.a. denne opskrift på tomatsauce.
Mini-foccacia
Svampede og luftige brød!
4 portioner 1 time, 22 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 1 time
Tilberedning: 12 minutter
Ca. 550 kcal pr. portion Ingredienser
- 200 gram hvedemel
- 50 gram groft rugmel
- 2 dl vand
- 1½ tsk salt
- 1 spsk. olivenolie
- 15 gram gær
Fremgangsmåde
- Opløs salt og gær i vandet og tilsæt olivenolie.
- Tilsæt begge meltyper og kør den 10-12 minutter på køkkenmaskinen, indtil den er smidig og slipper skålen.
- Spænd den op som en bold ved at trække dejen ind under sig selv som en bold. Lad den hæve på køkkenbordet i 60 minutter med et viskestykke over.
- Del dejen i 3-4 stykker og rul enten dejen ud på små cirkler - eller bare skub dejen lidt ud med fingrene.
- Nu kan du freestyle med fyldet på alle måder - tøm køleskabet! Jeg lavede en med rester af lufttørret skinke og tomatsauce, en med kartoffel, rosmarin og ost - og så et hot tip! Du kan bruge spegepølse som 'pepperoni', så længe det får varme nok. You're welcome!
- Bag dem i en forvarmet ovn på 240-250 grader i ca. 12-15 minutter.
2024-07-17T22:47:53Z dg43tfdfdgfd