OVNSTEGT AUBERGINE MED COUSCOUS

Aubergine er altid en grøntsag, der overrasker, når man bruger den i madlavning - i rå tilstand er det noget nært den mest intetsigende smag, men når det så bliver stegt, braiseret eller bagt, så sker der ting og sager!

Og en aubergine kan sagtens agere et hovedmåltid med de rette elementer eller bare en god, gedigen forret.

Eksempelvis denne ovnbagte aubergine med couscous - en nem, sund og lækker vegetarisk opskrift med masser af smag og klar på ingen tid.

Alt kan forberedes, mens aubergine(rne) er i ovnen i 30-35 minutter. Når de kommer ud? Så er der serveret.

En mellemøstlig krydret aubergine bagt i ovnen og toppet med en smagfuld couscous og yoghurt.

Fang opskriften herunder:

Ovnstegt aubergine med couscous

Mellemøstlig snack!

2 portioner

50 minutter

Forberedelse: 10 minutter

Ventetid: 10 minutter

Tilberedning: 30 minutter

Ca. 50 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 1 stk aubergine
  • 1 stk koriander, stødt
  • 1 tsk spidskommen, stødt
  • 2 tsk hvidløg, revet
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 tsk paprika
  • ½ tsk chiliflager, røde
  • ½ tsk salt + peber
  • 3 spsk. olivenolie
  • 150 gram couscous
  • 50 gram rødløg
  • 1 håndfuld frisk koriander el. persille
  • ½ dl grønne oliven
  • ½ stk rødløg
  • 1 dl yoghurt naturel

Fremgangsmåde

  1. Forvarm ovnen på 200 grader alm. ovn. Flæk din aubergine i to og skær dybe snit på kryds og tværs - uden at skære igennem skrællen.
  2. Bland koriander, spidskommen, citronsaft, revet hvidløg, paprika, olivenolie og salt og peber sammen til en paste - smør det grundigt på skæresiden af din aubergine. Bag dem i ovnen i ca. 35-40 minutter, eller indtil den er helt mør.
  3. Couscous hældes i en skål og blandes med rosiner og salt. 6-8 minutter inden auberginerne er færdige, overhældes couscous'en med 180 g kogende vand. Lad det trække og rør rundt en gang i mellem. Tilføj citronsat, finthakket rødløg og koriander/persille samt finthakket oliven. Smag til med salt og peber.
  4. Servér rygende varme eller lune ved at lægge din aubergine på en tallerken - top den af med couscous-blandingen og giv den et drizzle yoghurt efterfulgt af lidt koriander eller persille.

2024-01-09T11:17:43Z dg43tfdfdgfd