SALTSYLTEDE CITRONER

En fantastisk måde at konservere citroner på. Ikke nok med at de kan holde sig i flere år (min første portion har rundet godt og vel 700 dage), så giver de også en utrolig fantastisk smag til gryderetter. Den saltede smag kontra den nu sødmefyldte citrusnuance giver kant til de fleste retter. 

Saltsyltede citroner

Giv dine gryderetter et citrus-kick!

1 portioner

8766 timer, 20 minutter

Forberedelse: 20 minutter

Ventetid: 8766 timer

Tilberedning: 0 minutter

Ca. 1800 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 12 stk citron, økologisk
  • 2 tsk spidskommen, stødt
  • 2 tsk koriander, stødt
  • 2 stk laurbærblade
  • 1 stk rød chili
  • 1 stk kanelstang
  • 2 stk stjerneanis, kan undlades
  • 100 gram groft salt

Fremgangsmåde

  1. Vask citronerne grundigt. Lav et korssnit i midten af hver citron, uden at skære helt i gennem.
  2. Pres så meget groft salt ind i snittet som muligt og placér dem i et skoldet sylteglas. Læg krydderierne i de forskellige lag. Pres citronerne så meget ned i glasset som muligt og sæt det hele under pres.
  3. Luk til og lad dem stå til dagen efter. Er saften ikke trukket helt op til låget, presses flere citroner ned i glasset. Hvis dette ikke er muligt, så kan man presse citronsaften og fylde glasset op, eller bruge vand, hvis der ikke mangler meget væske.
  4. Lad dem stå i minimum 6 måneder, gerne 1 år. De bliver kun bedre, og jeg har på min første batch endnu ikke oplevet mug eller andet.
  5. Mine nærmer sig snart 3 år uden skavanker!

2024-04-12T14:07:17Z dg43tfdfdgfd